Nyttige funktioner i dit POS-system
Denne artikel beskriver en række vigtige indstillinger, du kan tilgå direkte fra din POS.
Start med at trykke på burger-menuen i øverste højre hjørne, og vælg "Indstillinger". Nedenfor finder du en fuld beskrivelse af alle tilgængelige indstillinger.
Opdater data fra portal
Når du har foretaget ændringer i kundeportalen – f.eks. tilføjet nye kategorier eller produkter – kan du bruge ‘Opdater’-knappen for at hente de nye ændringer ned på din POS.
Sprog
Denne indstilling giver dig mulighed for at ændre sproget på selve POS'en.
Lydnotifikationer
Aktivér denne funktion for at få en lydnotifikation, når en betaling gennemføres.
Automatisk print
Når dette er slået til, vil kvitteringen automatisk blive printet, hver gang en transaktion gennemføres.
Bliv på sidst brugte kategori
Aktiver denne funktion for at forblive på den sidst valgte kategori efter et salg, i stedet for at POS’en vender tilbage til hovedmenuen.
Borde
Denne indstilling aktiverer bordfunktionen i din POS. Her er en komplet guide til, hvordan du håndterer borde og bordbestillinger
Bordfanen som primær
Denne funktion gør bordfanen til den primære visning i POS'en. Aktivér den, hvis du primært serverer siddende gæster.
Vis produktbilleder
Når dette er aktiveret, vil du kunne se de produktbilleder, du har tilføjet i portalen. Se vores fulde guide til, hvordan du tilføjer billeder til dine produkter.
Justér layout for kategorier og produkter
Disse to indstillinger lader dig styre, hvordan dine kategorier og produkter vises på skærmen. Vælg mellem forskellige gitter-størrelser, tryk på opdater øverst, og find det layout, der passer bedst til dig.
Har du endnu ikke opsat dine produkter og kategorier? Se vores fulde guide HER.
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen