Opdatering af måden, du betaler dit kontantforskud
På grund af en teknisk ændring hos vores partner Liberis ændres måden, hvorpå du tilbagebetaler dit Flatpay Kapital-kontantforskud. Dette påvirker ikke din nuværende finansiering eller forskudsbeløbet, men kun hvordan tilbagebetalingerne foretages.
Hvad ændrer sig?
Fra onsdag den 21. januar stopper måden, du er vant til at betale dit kontantforskud via en daglig procentdel af din kortomsætning. Betalingsmetoden bliver i stedet ændret til én automatisk fast ugentlig betaling fra din bankkonto hver onsdag via Betalingsservice med første betaling den 4. marts.
Hvordan beregnes det faste ugentlige beløb?
Din ugentlige tilbagebetaling vil være baseret på din historiske omsætning, så den fortsat er tilpasset din virksomheds op- og nedture. Vi anbefaler at holde dig opdateret via kundeportalen hvor du kan finde et fuldt overblik over din nuværende tilbagebetalingsplan.
Hvad sker der nu?
I uge 5 modtager du en mail fra Liberis med et sikkert link til at forbinde din bankkonto med deres partner GoCardless, som vil håndtere de ugentlige betalinger via Betalingsservice. Når forbindelsen er oprettet, kan du fortsætte din forretning som normalt, nu med din resterende saldo af kontantforskuddet betalt via én fast ugentlig betaling.
⚠️ VIGTIGT: Fra den 22. januar stopper dine automatiske daglige betalinger til Flatpay Kapital. Dette er helt normalt. Dine ugentlige betalinger starter først op igen fra onsdag den 4. marts.
Spørgsmål?
Vi er her for at hjælpe. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, er du velkommen til at kontakte os på:
info@flatpay.dk
(+45) 88773939
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen