Kan Flatpay bogføre for specifikke produkter / produktgrupper?
Nej, al omsætning bliver bogført samlet for den momssats, produkter hører til, og der er derfor ikke mulighed for at bogføre til forskellige konti alt efter produkter.
Vil jeres system via integrationen til e-conomic bogføre og fordele kundetilgodehavender (omsætning inkl. moms) over debitormodulet, så den underliggende faktura udlignes korrekt?
Nej, vi bogfører ikke på baggrund af kunder og bruger ikke debitormodulet i e-conomic.
Kan kunder uden kassesystem bruge integrationen?
Hvis man ikke er POS-kunde hos Flatpay, vil det kun være udbetalingen, der bliver bogført. Bogføring af omsætning skal ske manuelt eller via andet POS-system.
Kan man vælge et forkert kontonummer?
Integrationen for både Dinero og e-conomic tjekker, hvis du prøver at ændre kontonumre via portalen. Hvis man indtaster et kontonummer der ikke findes, vil dette blive vist. Der er mulighed for at vælge et kontonummer, der findes, men ikke er korrekt. Det er derfor op til kunden at sikre, at disse er rigtige.
Kan man som Dinero-bruger have adgang til flere firmaer oprettet hos Flatpay?
Dinero understøtter ikke ”multi-tenant” konceptet, så det er ikke muligt at have en Dinero-bruger, som bruges på tværs af flere firmaer oprettet under samme cvr-nummer hos Flatpay. Hvis dette prøves, vil adgangen til den ene overskrive den anden.
Vil Flatpay altid lave et bilag hver nat?
Der vil kun ske en overførsel til Dinero/e-conomic, hvis der er noget at bogføre. Hvis omsætningen er 0, eller der ikke er udbetalt penge, vil der ikke blive bogført noget.
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen