Denne artikel forklarer, hvordan man registrerer betalinger, der ikke er kort eller kontant, via andet funktionen, “Andre betalingsmetoder”, i Flatpays kassesystem.
Hvad er “Andre betalingsmetoder”?
Denne funktion er udviklet for at lette registreringen af betalinger fra platforme som Just-Eat, Wolt og lignende. Dette er især relevant for virksomheder, der er omfattet af Skats nye krav om digital salgsregistrering.
Hvorfor bruge “Andre betalingsmetoder”?
Først og fremmest giver det et grundigt overblik over hvor betalingerne kommer fra, og det gør det nemmere for dig og din revisor at lave bogføringen. Ved brug af denne funktion kan du sikre, at alle dine betalinger bliver korrekt registreret og overholder de nye krav fra Skat. Hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder for dig, kan du læse mere om, hvordan du skal registrere dine betalinger her.
Sådan opretter du andre betalingsmetoder
Du kan oprette alle de "andre betalingsmetoder", du har brug for, på portalen:
- Gå til indstillinger: Naviger til menuen til venstre og tryk på Indstillinger
- Gå til “Anden betaling”: Vælg menupunktet “Anden betaling”
- Tryk på “+ Tilføj”
- Indtast information: Indtast nu navnet på den nye betalingsmetode, status og type
Husk at vælge ”Aktiv” under ”Status”, da betalingsformen ellers ikke vil fremgå af dit kassesystem.
Sådan bruger du “Andre betalingsmetoder”
- Naviger til salgsmenuen: Når en kunde foretager et køb, og du er klar til at registrere betalingen, naviger til salgsmenuen i dit kassesystem.
- Vælg “Andre betalingsmetoder”: Klik på knappen “Andet”. Denne knap er designet til at registrere betalinger, der ikke falder ind under kort- eller kontantkategorien.
- Vælg betalingsmetode: Vælg den korrekte betalingsmetode fra listen over de betalingsmetoder, du har oprettet via Flatpays portal.
- Bekræft betalingen: Efter valg af betalingsmetode, bekræft betalingen. Systemet vil nu registrere denne betaling som en anden betalingsform, og salgsrapporten vil specificere det valgte label.
Vigtige bemærkninger
Dette er ikke en teknisk (og dermed fuld) integration med eksterne platforme såsom Wolt eller Just-Eat. I stedet vil der blive lavet en label i din salgsrapport, der angiver, at betalingen er registreret via en anden betalingsmetode.
Yderligere support
Hvis du har spørgsmål eller har brug for yderligere hjælp, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på [email protected] eller +45 88773939.
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen